Vores koncept

"Hvis vi ikke viser tillid og investerer i barnets fremtid, hvis vi ikke tror på deres muligheder, hvorfor skal de så forvente noget af dem selv, hvordan skal de tro på sig selv?"
Vi arbejder for børnenes muligheder og fremtid
Al fagligt indhold skal understøtte børnenes individuelle niveau, og vi har fokus på at bygge viden op fra bunden af, i stedet for at lappe huller.
Vores mål er at alle elever i Danmark, kan dygtiggøre sig på lige vilkår, og vores mål er er at stille de redskaber til rådighed, som de har brug for.
Hos os er det erfarne lærere som står for al fagligt indhold og undervisning. På den måde sikre vi at kvaliteten og det faglige niveau, stemmer overens med de faglige fællesmål, som er en del af den almene folkeskole.
Vores lærere sørger herudover for, at al indhold tilrettelægges efter det enkelte barns behov og niveau, så vi sikre et effektivt fagligt løft.
Betydningen af hvad der rør sig i barnets indre, er unægtelig altafgørende for deres trivsel. Derfor samarbejder vi med uddannede psykologer med speciale i børn og unge, samt hypnoterapeuter, for at understøtte dette.
Af denne årsag, har børn og unge der er visiteret til vores tilbud, en unik mulighed for at blive tilknyttet en personlig psykolog.
Vi arbejder for, at barnet genfinder sin nysgerrighed og sin lyst til at lære.
Vi tilbyder derfor fagligt løft i form af undervisning i egne lokaler, som online undervisning, eller ved fremmøde hjemme hos barnet.
Vi lægger herudover vægt på pædagogiske tiltag, og er det muligt for os, og ses det som gavnligt, så arrangerer vi mindre gruppelektioner, hvor vi giver barnet mulighed for at arbejde i et forandrende læringsmiljø, samtidig med at understøtte den moderne skoleform.
En af de vigtigste brikker i vores arbejde er et godt samarbejde med forældrene.
Vi prioriterer derfor både indledende samtaler før opstart, samt løbende orientering om barnets progression, udvikling, fremskridt, trivsel m.m.
Det er vigtigt for os, at vi så vidt muligt står til rådighed for spørgsmål, lytter og generelt søger en god relation til forældrene, da de er den mest afgørende ressource i barnets liv.
Som lærere bruger vi alle inputs til at forbedre vores forløb, og generelt forholder vi os evidensbaseret, nysgerrigt og nytænkende til vores arbejde, metoder og tilgang.
I samarbejde med barnet udformer vi herudover faglige, såvel som psykologiske evalueringer, som stilles til rådighed for barnets forældre, lærere, skole og forældre, til brug i fremtidige handleplaner m.m.